Miljøundersøgelser ved nedrivning – kender du reglerne?

om miljøscreening

De tider hvor man bare kunne vælte en bygning og køre den på lossepladsen, som en samlet bunke byggeaffald, er for længst forbi.

I dag findes der flere forskellige regelsæt man som bygherre skal overholde, så det sikres at affaldet bliver sorteret i fraktioner, så mest muligt af det kan genanvendes, at miljøfarlige stoffer ikke ender i naturen og ikke mindst, så man kan sikre arbejdsmiljøet, for dem der river bygningen ned.

Uanset om man er privatperson eller virksomhed, skal man som udgangspunkt have lavet en kortlægning af de miljøfremmede stoffer, der igennem tiderne er blevet anvendt i byggematerialer, og stadig findes i bygningen. Det kan blandt andet være:

Tungmetaller

Der findes en lang række forskellige materialer der indeholder tungmetaller, i de fleste ældre bygninger. De højeste koncentrationer findes typisk i ældre maling, glaserede fliser i badeværelser og køkkener, samt i lak og fernis, eksempelvis på gulve. Der har desuden ofte været tilsat tungmetaller i linoleum og vinyl.

Asbest

Asbest har været anvendt i en lang række byggematerialer, fordi fibrene har en god isolerende effekt. Asbest er som sådan ikke miljøfarligt, da det ikke er kemisk og udvundet af mineraler. Men det kan være aldeles sundhedsskadeligt, da de små fibre kan sætte sig i lunger, og medføre lungehindekræft. Asbest findes typisk i tagplader, rørisolering, fliseklæb og forskellige typer klæber til eksempelvis fliser og gulvbelægning.

PCB

PCB er en af de 10 farligste miljøgifte i verden. Stoffet er karakteriseret ved at have en lang halveringstid, hvilket gør at det kan ophobes i både mennesker, og andre højerestående pattedyr. Stoffet er flygtigt, hvilket i bygninger betyder, at det kan vandre fra et materiale til et andet – og frigives til den luft der indåndes. Stoffet har en lang række skadelige egenskaber, og kan blandt andet skade forplantningsevnen og være kræftfremkaldende. PCB har oftest været anvendt som blødgører i fugemateriale, i maling og i ældre elektronik.

PAH – forbindelser

PAH er en fællesbetegnelse for bestemte kulbrinteforbindelser, der opstår ved forbrænding af de fleste organiske materialer. De højeste koncentrationer findes i kultjære, der i bygninger har været anvendt som isoleringsmaterialer, når der ønskes en vandafvisende effekt. Typiske materialer med højt indhold af PAH – forbindelser er tagpap, overfladebehandling på faldstammer, sokkelmaling samt fugtspær i vægge og lofter. Stoffet er kræftfremkaldende, hvilket blandt andet kendes fra tobaksrygning.

Din pligt som bygherre

Du har som bygherre pligt til at få foretaget en miljøscreening af den bygning, hvor der genereres byggeaffald. Dette foregår ved, at der tages prøver af de forskellige bygningsdele, som derefter analyseres for indhold af miljøfarlige stoffer. Resultaterne bruges til at klassificere affaldet, som rent, forurenet eller farligt, med udgangspunkt i gældende grænseværdier.

Miljørapporten – dit vigtigste dokument

Der er særlige krav til, hvordan resultaterne af miljøscreeningen skal præsenteres, for at leve op til gældende krav. Der skal selvfølgelig være taget prøver af de relevante bygningsdele – og nok til at skabe et overblik over forekomsten af miljøfarlige stoffer – men også fotos, der kan give myndighederne et godt udgangspunkt, for at vurdere den konkrete sag, og anvise den rette håndtering af byggeaffaldet.

Men miljørapporten er også vigtig, når der skal indhentes tilbud på nedrivningsentreprisen. Hvis der ikke foreligger en miljørapport når opgaven udbydes, vil det ikke være muligt at få realistiske tilbud på den samlede nedrivning. Det skyldes at forekomsten af miljøfarlige stoffer, kan have en stor indflydelse på slutprisen, både fordi det koster penge at bortskaffe farligt affald og ikke mindst, fordi der skal tages særlige hensyn, når de forurenede materialer skal fjernes fra bygningen. Hvis ikke der er foretaget en miljøscreening, kender man simpelthen ikke omfanget af dette arbejde.